Skift til forbrugsbaseret afregning og vink farvel til høje it-etableringsomkostninger

De fleste it- og økonomiansvarlige kan nok nikke genkendende til, at kravene til it stiger konstant samtidig med, at presset for at reducere it-omkostningerne vokser. Det er den virkelighed, vi hører om fra mange af vores kunder både i ind- og udland. Virksomhederne skal altså it-mæssigt opnå mere med mindre, hvilket kan være en stor udfordring. For presset om at omfavne den accelererede digitale omstilling medfører nemlig også behovet for at investere i ny teknologi.

Dilemmaet med at få mere ud af mindre harmonerer heller ikke godt med den traditionelle tilgang til it-investeringer. For især hos store virksomheder er det ofte forbundet med tunge etableringsomkostninger, der skal afskrives over en årrække. Det gælder uanset, om der f.eks. er tale om udrulning af titusindvis af computere eller investeringer i private cloud- og datacenterløsninger – og fælles for begge eksempler er endvidere, at man risikerer at stå tilbage med lettere forældet udstyr efter blot få år, da udviklingen inden for it går stærkt.

Bliv agil som en SMV

For små, mellemstore og nystartede virksomheder har løsningen længe været at indkøbe stort set al it på abonnementsbasis – altså som en service med en månedlig og overskuelig ydelse. Tilsvarende har virksomheder af alle størrelser benyttet sig af leasing i mange år, når det f.eks. drejer sig om bilparken. Begge dele giver overblik over de løbende ydelser, og samtidig kan virksomhederne lettere både op- og nedjustere, når behovet opstår.

For store, veletablerede virksomheder er scenarierne oftest mere komplekse, og behovene dækkes sjældent af en public cloudløsning. Her er der tale om egen infrastruktur til private clouds, edge-miljøer, SaaS på udvalgte systemer og IaaS eller PaaS på andre udvalgte områder – kort sagt en multicloud-virkelighed, der hurtigt kan blive kompleks. Men tænk nu, hvis det var muligt at drive dette as-a-service.

Fra CAPEX til OPEX: Forbrugsbaseret it skaber plads i budgettet

Med Dell Technologies’ APEX-portefølje af forbrugsbaserede it-løsninger er det faktisk muligt. Med APEX er målet nemlig at hjælpe kunderne med at flytte it-investeringerne fra etableringsomkostninger (CAPEX), hvor de ejer udstyr og licenser, til løbende driftsomkostninger (OPEX), hvor de lejer eller leaser.

En analyse fra Forrester Consulting, som er udarbejdet på vegne af Dell Technologies, understøtter også behovet for at gøre it til en løbende driftsomkostning. Her svarer 64 pct. af de adspurgte danske virksomheder nemlig, at en as-a-service-model vil gøre dem mere agile, mens 62 pct. ser muligheder i at skalere databehandling i takt med skiftende kundekrav. Og fordelene ved APEX-modellen er mange:

  • Fleksibilitet: Virksomhederne undgår at binde kapital i etableringsomkostninger, der kan gå hen og blokere for innovation og andre initiativer, der også kræver likviditet.
  • Agilitet: Virksomhederne bliver i højere grad i stand til at skalere deres it-infrastruktur efter skiftende behov. På den måde eliminerer man desuden risiko for dyr overkapacitet.
  • Enkelt og simpelt: Ved at leje eller lease lægger virksomhederne også ansvaret for at holde alle systemer og enheder opdaterede i hænderne på en partner med speciale i it-infrastruktur. Dermed skal man ikke tænke på dette selv, men man kan i stedet koncentrere sig om kerneforretningen.
  • Øget kontrol og styring: Som virksomhed kan man langt bedre tage kontrol over it-omkostningerne og undgå ubehagelige overraskelser. Med APEX får man således fuld kontrol over sin as-a-service-portefølje, så der ikke kommer uforudsete udgifter undervejs i aftaleperioden.

Hvis du er interesseret i at lære mere om, hvad jeres virksomhed kan med APEX, og hvilke resultater I kan forvente at opnå, så læs kan du læse dette blogindlæg og besøge Dell Technologies’ APEX-side.

Du kan også downloade dette whitepaper, hvor du kan læse mere om, hvordan din virksomhed kan minimere – eller helt undgå – de mange omkostninger, der er forbundet med de traditionelle on-premise-baserede storagemodeller og lære lidt mere om andre virksomheders erfaringer med skiftet til APEX.

Om APEX
Med APEX kan Dell Technologies levere alle vores produkter og løsninger as-a-service og dermed drive den innovative teknologi, som jeres virksomhed anvender – alt sammen med opbakning fra vores globale tjenester, distribution og forsyningskæde. På den måde kan I som virksomhed simplificere jeres digitale transformation, og I kan fokusere mindre på administration af it-infrastruktur og mere på at drive jeres forretning og accelerere jeres innovation.

Om forfatteren: Jette Hansen

Jette Hansen er Country Presales Manager hos Dell Technologies i Danmark og Norge. Sammen med sit team hjælper Jette danske og norske virksomheder med deres digitalisering og it-transformation.