Inden jeg kommer for godt i gang, vil jeg lægge ud med at sige, at jeg er KÆMPE fan af Bonderøven. Når jeg ser ham i tv, får jeg det ene flashback efter det andet, til en tid hvor jeg som dreng besøgte et landbrug mellem Nykøbing og Rørvig i Odsherred. Jeg kan næsten lugte stalden og laden ud gennem tv-skærmen. Samtidig fascineres jeg af den stædige udøvelse af for længst glemte håndværk og den mængde ildhu, finesse og håndelag, der udøves, når han reparerer en gammel køkkenkniv, eller når han med hestetrukne træredskaber pløjer sin mark.
Men hvorfor nu al den snak om Bonderøven og hans bedrifter?
Fordi hans arbejde, uagtet hvor hyggeligt og fascinerende det end er, lider af en åbenlys mangel på skaleringsevne og dermed også har mangler i forhold til duelighed i de sammenhænge, der måles i dag.
At reparere en kniv manuelt vil ikke stå sin test i et storkøkken eller på et slagteri, og det vil nok tage længere tid at pløje det samlede danske landbrugsareal med hestetrukne plove, end selve dyrkningssæsonen varer.
I mit virke som it-infrastrukturarkitekt møder jeg en masse kompetente it-håndværkere. Folk som kan programmere en switch ned til mindste detalje via kommandolinje, konfigurere en server til at yde 10% ekstra eller optimere storage til perfektion – og en sjælden gang imellem støder man på folk, som kan det hele. Men ud over at være ekstremt kompetente har disse folk ofte også en anden ting til fælles: De er med stor sandsynlighed flaskehals i leveringen af it-infrastrukturer.
De, der har læst bogen ”The Phoenix Project”, kan nok genkende Brent Geller som sådan en person. Dem, som endnu ikke har læst bogen, bør se at komme i gang.
Min pointe er dog ikke, at disse folk er overflødige. Men at man bør overveje en mere differentieret tilgang til, hvordan man bygger it-infrastruktur:
- Byg, hvad der skal være unikt
- Køb, hvad der skal være standard
Benytter man denne tilgang, vil man kunne levere standardsystemer mere agilt, og samtidig frigive ressourcer hos de folk, som normalt er flaskehalse i diverse processer. På den måde kan de i stedet koncentrere sig om at skabe værdi, som adskiller virksomheden fra konkurrenterne.
Den gode nyhed er, at disse systemer allerede findes i dag – både som tilgængelige ressourcer hos store cloud-udbydere, hvilket nok ikke er en nyhed for mange, og som systemer, der kan køre i ens eget datacenter, hvilket måske er en nyhed for flere. Kendetegnet for disse systemer er, at man ikke skal forholde sig til, hvordan man ønsker tingene udført, men i stedet til, hvilket udbytte man ønsker.
Herved kan man oprette nye systemer på minutter og nedlægge gamle eller irrelevante systemer endnu hurtigere, hvilket er en forudsætning for at levere effektiv it i den tid, vi lever i.
Det er en fortærsket frase at ”software æder verden”, som Marc Andreessen udtrykte det for at årti siden. Men det er formentligt mere sandt nu end nogensinde før.
I den moderne it-verden, hvor det meste er softwaredefineret, og man taler om at deployere ”infrastructure as code”, Micro-services, containeriserede workloads osv., er det i stigende grad opfattelsen, at den underliggende hardware bliver mere og mere ligegyldig og overflødig, da alt kan klares i software.
Her er jeg dog fuldstændig uenig og nærmest af den modsatte opfattelse. En moderne hardwareplatform er en absolut forudsætning for, at software kan bevæge sig derhen, hvor opgaven bestemmer, at den bør.
Jeg argumenterer derfor for følgende tilgang til fysisk infrastruktur:
Moderniser – Automatiser – Transformer
En gammel legacy-hardwareplatform lader sig simpelthen ikke automatisere i tilnærmelsesvis det omfang, som en egentlig it-transformation kræver. Det er ikke skalérbart, hvis man selv bygger og implementerer små punktløsninger til at håndtere diverse opgaver. I branchen kalder vi disse løsninger for ”snowflakes”, da de er den eneste af deres slags, og der derfor ikke er nogen erfaringer, man kan læne sig op ad.
At kalde disse løsninger for Bonderøvsløsninger er måske at gå for langt, men når det kommer til betragtningerne om fascinerende håndværk med manglende skalering, er sammenligningen efter min mening spot on.
Hvis man derimod starter med at modernisere, bliver det en helt anden historie. Her tænker jeg ikke på de teknologier eller produkter, man baserer sin infrastruktur på, men på, hvordan man gør det.
En moderne infrastrukturløsning kendetegnes b.la. ved følgende egenskaber:
- Den anskaffes som en helhed
- Den implementeres som en helhed
- Den understøttes/supporteres som en helhed
- Den vedligeholdes og opdateres som en helhed
- Den overvåges som en helhed
- Den får tilført nye ressourcer i konteksten af en helhed
Hvis ovenstående følges, er den eneste funktion, der adskiller sig fra gængse opfattelse af en IaaS-løsninger, hvordan man afvikler betalingen – og det er jo ”blot” et finansieringsspørgsmål.
Hos Dell Technologies tilbyder vi flere forskellige muligheder for forbrugsafregning, således at man betaler for det, man bruger, og ikke for det potentiale, man får stillet til rådighed.
Hvis du er interesseret i at høre mere om, hvordan I kan lave jeres egen private cloud – for det er jo egentligt det, der er tale om – er du velkommen til at kontakte mig på larsb.andersen@dell.com eller telefon 51234372.
