Med PC-as-a-Service får it-afdelingen tid til innovation

For mange it-afdelinger er håndtering af ​​enheder en daglig byrde, der giver mindre tid til at fokusere på innovation og udvikling. Flere små og mellemstore virksomheder har nu fået øjnene op for pc-as-a-service som en mulig måde at løse problemet på.

Kort sagt betyder pc-as-a-service, at virksomheder kan fravælge den traditionelle købsform, som kræver indkøb, afskrivning og yderligere omkostninger i forbindelse med håndtering af support og vedligeholdelse, til fordel for en omfattende løsning, hvor der bliver taget hånd om det hele.

For mange små og mellemstore virksomheder kan dette være den perfekte løsning. Det er enkelt, forudsigeligt og frigør samtidig en masse arbejdstid, så man kan fokusere på det strategiske i stedet for det operationelle.

Dell Technologies tilbyder flere forskellige typer af bærbare computere, stationære og arbejdsstationer i vores pc-as-a-service. Derudover kan man tilvælge support og returnering, de bedste applikationer og services samt flere forskellige løsninger, hvis dette ønskes.

Pc-as-a-service gør ikke kun it-afdelingens hverdag nemmere, det hjælper også bogholderiet, da omkostningerne fordeles jævnt over kontraktperioden, hvilket gør regnskabet forudsigeligt og transparent.

Eftersom servicen strækker sig over tre eller fire år, kan virksomheder på samme tid tilbyde deres medarbejderne adgang til de nyeste enheder med dertilhørende programmer. At have adgang til den nyeste teknologi – heriblandt den nyeste version af Microsoft Windows og den nyeste generation af Intel-processorer – gavner produktiviteten, hvilket naturligvis også er positivt set fra et arbejdsgiverperspektiv.

Din virksomheds pc-valg spiller ikke kun en rolle for dig og dine medarbejdere, den spiller også en rolle for miljøet. Og det er tænkt ind i pc-as-a-s-leverancen. I stedet for at virksomheder smider computere ud eller stiller dem på en eller anden hylde, når de skal erstattes, sikrer Dell, at brugte computere får nyt liv. Hvert år får Dell Technologies omkring 800.000 produkter ind, hvor forskellige dele genanvendes.

De genbrugte dele fra computere, stationære og arbejdsstationer vil i princippet være som nye, så de kan bruges af en ny medarbejder i mindst lige så mange år, som de foregående. Det er et glimrende eksempel på cirkulær økonomi og en bæredygtig ressourceudnyttelse.

Hvis du vil vide mere om løsningen, så besøg vores hjemmeside her eller kontakt mig på Anders.Baekgaard@Dell.com

Anders Bækgaard

Om forfatteren: Anders Bækgaard