Latitude 9510: Første pc til virksomheder med 5G

De første danske udbydere af 5G har netop åbnet for netværket, hvilket betyder, at vi går en fremtid i møde, hvor vi højst sandsynligt vil opleve en transformation af virksomheder inden for mange forskellige brancher – og det kommer til at påvirke os alle som forbrugere og medarbejdere.

I maj lancerede vi Dell Latitude 9510, som er markedets første 5G-pc til virksomheder¹. Det betyder, at både it-administratorer og mobile medarbejdere kan få adgang til 5G-hastighed og pålidelig internetforbindelse med den nye Latitude 9510.

Virksomheder forbereder sig på fremtiden
Da mange medarbejdere tidligere i år pludselig var nødsaget til at flytte deres arbejde til hjemmekontoret, blev virksomheder – og især it-afdelingerne – ændret fundamentalt fra den ene dag til den anden. Selvom mange virksomheder igen har budt deres medarbejdere velkommen tilbage på kontoret, bevæger vi os fortsat mod en hybrid fremtid. It-afdelingerne bliver derfor nødt til at forberede sig på fremtiden og sikre sig, at de enheder, de implementerer, kan understøtte medarbejdernes arbejde de næste 3-5 år.

En intern kundeundersøgelse viser², at it-administratorer fokuserer på at levere gode forbindelser og samarbejdsoplevelser. Her er 5G en vigtig komponent til en hurtig, sikker og pålidelig forbindelse – uanset hvorfra medarbejderne arbejder. Faktisk svarede 96 % af de adspurgte it-ansvarlige, at de får behov for 5G-funktionalitet på deres virksomheders laptops i 2021. Det er således svært at fremtidssikre sig uden 5G.

Innovation skaber innovation
De mange nye muligheder med 5G synes uendelige, hvilket har allerede ansporet til innovation hos os selv, da vi udviklede Latitude 9510. Vores mål var at designe den ultimative oplevelse for virksomhedens medarbejdere – med kunstig intelligens, som styrker produktiviteten, et luksuriøst design i aluminium og 5G, der sikrer den bedst mulige netværksforbindelse.

Men det skulle vise sig at blive en større udfordring at få 5G-signalerne til at gå klart igennem enhedens metalbelægning. Det tynde og lette metaldesign giver nemlig begrænsede muligheder for placering af antennen – og særligt ydeevnen afhænger fuldstændig af afskærmning fra både metal og den interne elektronik. Mange konkurrenter maler magnesium på enheden for at skjule antenneregionerne eller gør skærmens kanter større, så antennen i stedet kan placeres rundt om skærmen, men vi vidste, at der måtte være en bedre måde.

Vi blev derfor nødt til at tænke ud af boksen. Det resulterede i, at vores udviklere inkorporerede 5G-antennerne i højttalerne. Denne løsning resulterede i flere nye patenterede teknologier som f.eks. plastikringen, der er placeret rundt om højtalerne. Den ligner muligvis blot en æstetisk designfunktion, men den giver helt nye muligheder for at placere antenner i højtalerområdet. Denne innovation resulterede i branchens første 5G-højtalergitter med antenner, der dynamisk kan optimere både 4G- og 5G-forbindelsen i laptops og 2-i-1’ere.

5G er mere end hastighed
Vores første tests med 5G viser, at downloadhastigheden på en Dell Latitude 9510 øges med over 300% ift. med 4G3. Men 5G har flere fordele end blot hastighed. De mobile medarbejdere får både pålidelighed og sikkerhed via WiFi-hotspots, hvilket kommer til at forbedre produktiviteten, når de arbejder på farten.

Med 5G får vi en masse nye muligheder i fremtiden. Automatisk overvågning af industrianlæg, fjernvedligeholdelse af fabrikker, fjernkirurgi, selvkørende biler og 3D-produktioner skabt i samarbejde med robotter er blot eksempler på fremtidens anvendelsesmuligheder af 5G. Det handler altså ikke blot om selve 5G-enheden – men om de muligheder, som 5G vil give os.

Ønsker du at få indsigt og inspiration fra vores eksperter leveret direkte til din indbakke, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

¹ Baseret på Dells analyse af virksomheds-pc’er, august 2020. 5G er valgfrit og skal tilvælges ved køb. 4G og 3G er bagudkompatible. De faktiske hastigheder varierer alt efter operatørnetværk, bruger, placering samt andre faktorer. Funktionen er underlagt tjenesteudbyderens abonnements- og dækningsområde. Der opkræves ekstra gebyrer. Kontakt din tjenesteudbyder for yderligere oplysninger.
² Baseret på Dells interne undersøgelse blandt 101 it-beslutningstagere, maj 2020 B
3 Baseret på Dells analyse, maj 2020, der sammenligner de maksimale downloadhastigheder på tidligere generation af mobilradio (4G SDX20), der understøtter op til 1,0 Gbps mod 5G SDX55, der understøtter op til 4,0 Gbps. 5G-netværk kræves. De faktiske hastigheder varierer afhængigt af operatørnetværk, bruger, placering og andre faktorer. Funktionen er underlagt tjenesteudbyderens abonnements- og dækningsområde. Der opkræves yderligere gebyrer. Kontakt din tjenesteudbyder for at flere oplysninger.

Om forfatteren: Anders Bækgaard