Find den rette serverløsning til din virksomhed

Live Optics hjælper dig med at træffe datadrevne købsbeslutninger på blot 24 timer.

I vor tids digitale økonomi skal modernisering og transformation hele tiden ske hurtigere, hvis virksomheder skal forblive konkurrencedygtige. Ifølge en rapport fra konsulentvirksomheden Deloitte, vil over halvdelen (57%) af små og mellemstore virksomheder bruge flere penge på it i år – og faktisk svarer en ud af tre, at de vil bruge mindst 5% af deres indtjening på teknologi.

Beslutninger omkring indkøb af it kan være skræmmende, da det kan være vitalt for virksomhedens forretning. Hvis beslutningen skal tages hurtigt, og der ikke er et tilstrækkeligt overblik over det eksisterende it-miljø, og hvad der kræves af et nyt, kan beslutningen virke helt umulig at tage. For når der investeres så mange penge, er det vigtigt, at man ikke tager forhastede beslutninger, som kan resultere i en dårlig investering.

Analysér og visualisér

Det kan være svært at regne ud, hvordan forskellige applikationer påvirker hinanden over tid, og det har man brug for at vide, hvis man skal modernisere sin virksomheds it-infrastruktur. Til dette kan man med fordel bruge Live Optics, der er en gratis service, der kigger på performance relateret data fra dine it-systemer og efterfølgende uploader dem til et online analyseværktøj, der måler og analyserer dem. Det giver et gennemskueligt overblik over lige netop din virksomheds behov.

Live Optics viser enkeltserverne eller servergruppernes ydelser i et enkelt interface. På den måde kan man identificere, hvilke områder der kan effektiviseres – og som i sidste ende være med til at spare penge. Dette kan gøres på blot 24 timer, og informationerne kan du trygt dele med dit team, rådgivere, leverandører eller anonymt med hele Live Optics-fællesskabet.

Spar tid og penge

Live Optics er designet til beslutningstagerne:

  • Spar tid
    Automatiseret indsamling af performance informationer og analyse kan spare dig helt op til ni måneder af hele indkøbsprocessen.
  • Spar penge
    Mange it-afdelinger overdiagnosticerer og bruger flere penge end nødvendigt, fordi de mangler nøjagtige data om virksomhedens brug. Live Optics hjælper med at sætte fokus på optimering af applikationer for at få så effektiv en opsætning som muligt.
  • Sæt klare mål
    Med en større indsigt i ydelser, simulering af applikationer, udnyttelse af servere og support kan du dokumentere virksomhedens behov, komme med forslag og vejlede forhandlere til at skræddersy en løsning til dig.

Live Optics fjerner al gætteri fra indkøbsprocessen og dermed også risikoen for overforbrug. Med direkte adgang til de nødvendige data, kan du træffe købsbeslutninger baseret på data, som transformerer dit it-miljø og skaber håndfaste resultater.

Læs også her, hvordan vi kan hjælpe med din virksomheds it-løsning. Desuden har min kollega begået et skriv om, hvordan værktøjet kan komme it-afdelinger i kommuner til gode her.

Thue Stahl, Senior Server Specialist, Dell Technologies Danmark

Om forfatteren: Thue Stahl

Thue Stahl er senior server specialist i Dell Technologies Denmark og er specialiseret i at hjælpe Dell Technologies’ kunder med at designe it-løsninger til de stigende krav til en mere fleksibel it-infrastruktur, der kan imødekomme omskiftelige behov.