Dell EMC’s nye 14G PowerEdge-servere

De nye servere tillader 50 procent flere VDI-brugere per server og kommer med nye sikkerhedsfeatures, som gør dem ekstra modstandsdygtige over for cybertrusler, og ny teknologi, som løser hardware-problemer op til ni gange hurtigere.

Dell EMC’s nye serie af PowerEdge-servere vil køre Intel Xeon Processor Scalable og udmærker sig særligt ved den skalerbare arkitektur, intelligente automatisering samt forbedrede og integrerede sikkerhed. Det danner et solidt grundlag for at gennemføre initiativer inden for cloud, analytics eller det software-definerede datacenter.

Skalerbar forretningsarkitektur
Dell EMC PowerEdge-servernes skalerbare arkitektur gør kunderne i stand til at imødekomme forretningens omskiftelige krav – både i forhold til traditionelle og cloud-baserede arbejdsopgaver:

  • NVMe-teknologi leverer 19 gange kortere latenstid til storage end tidligere og gør applikationernes ydeevne bedre og responstid hurtigere.
  • One-click BIOS tuning gør det nemt og hurtigt at implementere procestunge arbejdsopgaver.
  • Større storage-kapacitet og fleksibilitet gør det muligt at skræddersy konfigurationer efter applikationsbehov og få adgang til den rette data på det rette tidspunkt.

Intelligent automatisering
Der er en række nye funktioner i den nye PowerEdge-serie, som gør det nemmere at automatisere servernes produktivitet og administrere serverne fra de implementeres til de sættes på pension:

  • Med den nye løsning, OpenManage Enterprise, bliver serveradministration samlet på ét sted, og muligheden for at overvåge hele datacentret forbedres.
  • ProSupport Plus med SupportAssist reducer den tid, der skal bruges på at løse hardwarefejl med 90 procent og giver hurtigere genoprettelse.
  • Automatisk multivektorkøling giver mulighed for flere GPU-acceleratorer i en enkelt konfiguration, hvilket øger kapaciteten for VDI-brugere med op til 50 procent per server.

Integreret sikkerhed
Dell EMC PowerEdge kommer med nye sikkerhedsfunktioner i både hardware og systemer. Infrastrukturen bliver således rustet med et dybere lag af beskyttelse og hurtigere trusselsidentifikation, hvilket sikrer en omgående gendannelse i tilfælde af et sikkerhedsbrud:

  • System Lockdown er den første funktion på markedet, som forhindrer uautoriserede eller utilsigtede konfigurationsændringer, der skaber sikkerhedsproblemer.
  • Funktioner som SecureBoot, BIOS Recoveery, signeret firmware og iDRAC RESTful API øger beskyttelsen mod angreb og sikrer datacentre med en modstandsdygtig arkitektur.
  • System Erase sletter brugerdata hurtigt og sikkert fra drevet, når serveren pensioneres, hvilket garanterer privacy.

Design i centrum
Den nye Dell EMC PowerEdge-serie har allerede vundet en pris for brugervenligt design. Serien er designet med kundernes interaktion med servere for øje. Det betyder blandt andet, at den nye generation kommer med forbedrede luftstrømme, en mere intuitiv brugeroplevelse og et mere miljøvenligt design.

Tilgængelighed
I samarbejde med Intel lancerer Dell EMC deres nye generation af PowerEdge-servere med den kommende Intel® Xeon® Processor Scalable-teknologi. Teknologien byder på flere fremskridt, som komplimenterer ydeevnen, effektiviteten og sikkerheden af Dell EMC PowerEdges-server.

Simon Nielsen, Commercial Presales Manager for Dell i Norden

Om forfatteren: Simon Nielsen

Simon leder i dag det nordiske team af Account Systems Engineers (Danmark, Finland, Norge og Island). Sammen med sit team har han det øverste tekniske ansvar for de digital- og it-transformationsløsninger, som Dell EMC leverer til vores kunder i norden. Simon har været ansat hos Dell EMC i fem år, hvor han har besiddet forskellige roller – alt inden for specifik kundeportefølje, partnersamarbejde og ledelse – dette altid med en teknisk vinkel.