De fem største sikkerhedstrusler mod din virksomhed

Cybertrusler er hverdagskost for stort set alle danske virksomheder, og angriberne bliver stadig dygtigere. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret på de største sikkerhedstrusler, så du bedst muligt kan sikre din virksomhed mod dem.

Cyberangreb bliver stadig mere og mere avancerede. Malware, phishing, machine learning og kunstig intelligens er blot nogle af de midler, som hackere benytter sig af for at tiltuske sig adgang til din virksomheds data.

WEBINAR OM SIKKERHEDSLØSNINGER

Omfanget af sikkerhedsangreb er stort, og det kan være svært at gennemskue, hvor man skal begynde, når man skal udvikle eller opdatere sin sikkerhedsstrategi. Sikkerhedsbrud og angreb kan have omkostningstunge og langvarige konsekvenser, så det er vigtigt at tage fat om nogle af de største og mest oplagte kilder til sikkerhedsbrud:

  1. Uheldige medarbejdere
    Medarbejderne er oftest det svageste led, når det kommer til sikkerhed. Fire ud af 10 medarbejdere bryder ubevidst sikkerhedsreglerne – enten fordi de ikke er tilstrækkeligt forsigtige, når de modtager en phishing-mail, klikker på farlige links eller fordi de downloader filer, som viser sig at indeholde skadelig software. Sørg for at informere og uddanne dine medarbejdere, så I undgår en lang række trusler.
  2. Svage passwords
    Uhensigtsmæssige eller manglende adgangskoder gør det nemmere for hackere at bryde ind på netværket. Sørg for, at alle konti, der er tilknyttet virksomheden, er beskyttet med et stærkt password – og også gerne to-faktorgodkendelse. Det er derudover vigtigt, at alle medarbejdere bliver informeret om, at de ikke må genbruge passwords fra personlige konti til deres arbejdskonti.
  3. Gammel teknologi og usikre enheder
    Serverinfrastrukturen er nøglen til datacentersikkerhed, og det er derfor vigtigt at beskytte serverne mod udefrakommende trusler. Sørg for at holde softwareopdateringerne ajour og invester i serversikkerhed. En undersøgelse fra Intel viser, at gammelt udstyr er i større risiko for at blive hacket. Det kan derfor godt betale sig at investere i nyt og sikrere udstyr.
  4. Tredjepartsvirksomheder
    Samarbejder din virksomhed med tredjeparter, kan sikkerhedsprotokollerne mellem virksomhederne udgøre et svagt led. Hvis en samarbejdspartner bliver angrebet, kan hackerne potentielt også skaffe sig adgang til din virksomheds netværk. Derfor er det vigtigt at stille krav til leverandører og samarbejdspartnere som led i sikkerhedsstrategien.
  5. Konceptet BYOD (Bring Your Own Device)
    Nogle virksomheder omfavner BYOD-konceptet, der lader medarbejdere benytte deres egne personlige enheder til arbejde – uden at vurdere de sikkerhedsrisici, der følger med. Personlige enheder lever sjældent op til de samme sikkerhedsstandarder som virksomhedens enheder, og de kan være betydeligt lettere at hacke.

Se vores webinar om sikkerhedsløsninger og bliv klogere på, hvordan du kan bygge din sikkerhedsstrategi op. Her gennemgår vi:

  • Simple sikkerhedsløsninger, som er lette at administrere og vedligeholde
  • Pålidelige enheder, der beskytter virksomhedsdata og kundedata mod uautoriseret adgang
  • It-infrastruktur og avanceret databeskyttelse
  • Næste generation af virusbeskyttelse, der identificerer og fjerner nye og eksisterende trusler
  • Intelligente løsninger, der kan opdage og reagere på trusler

Sådan får du adgang til on-demand-webinaret

Du kan tilmelde dig via linket nedenfor. Derefter vil du blive viderestillet til Dell Technologies’ kanal på BrightTalk, der er vores samarbejdspartner og leverandør af on-demand-webinarer.

 DELTAG I WEBINARET HER

Vi sletter dine personlige oplysninger, når kampagneperioden er slut. Det er kun Dell Technologies og Onemotion IMC, der vil benytte dine oplysninger til administrations- og kommunikationsformål vedrørende denne kampagne. Du accepterer, at en sælger må kontakte dig.

Ønsker du at få indsigt og inspiration fra vores eksperter leveret direkte til din indbakke, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Om forfatteren: Tim Mondorf