Automatisering giver kontrol over sikkerheden, når data lagres i skyen, datacentret og edge

Med en kompleks infrastruktur, multi-cloudmiljøer og legacy-systemer er der risiko for at miste kontrollen over data, og hvordan de beskyttes. Nøglen til at beskytte virksomhedens data er automatiserede tjenester, der fanger ændringer i realtid på tværs af infrastrukturen, uanset hvor data befinder sig.

For de fleste virksomheder er data virksomhedens DNA. Hvis de mest kritiske data forsvinder, f.eks. pga. et cyberangreb, bliver virksomheden i høj grad sat ud af spil. Derfor er virksomheder nødt til at have kontrol over den digitale infrastruktur og implementere sikkerhedsløsninger, der dækker alt fra datacentret til skyen samt data i edge, hvor sensorer, pc´er eller andre enheder første gang får forbindelse til netværket.

Få kontrol over sikkerheden, uanset hvor dataene er
Mange virksomheder har it-systemer, der er udviklet og videreudviklet igennem mange år og stammer fra den gang, hvor traditionel backup var tilstrækkelig sikkerhed. Men efterhånden som årene er gået, er datacentret ændret, flere cloudtjenester tilføjet og der genereres flere og flere data i edge-miljøer.

Når data findes forskellige steder og flyttes rundt, er det let at miste kontrollen. Virksomheden bliver derfor nødt til at indføre en standard for sikkerhed, som skal overholdes for at sikre, at dataene har det rigtige sikkerhedsniveau på tværs af infrastrukturen. Dette kan ikke længere klares uden hjælp fra teknologiske løsninger – det er simpelthen blevet for komplekst. Automatisering er blevet en nødvendighed.

For at opnå et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau skal der være tæt integration mellem automatisering, backup, cloud-management, og slutbrugernes sikkerhed. Intelligent software og hurtige processorer sikrer, at data automatisk beskyttes i realtid, uanset hvor de befinder sig. Ofte vil der være en relation mellem de data, virksomheden har i datacentret og i skyen. Hvis disse skal sikres ordentligt, er det nødvendigt at have en løsning, der kan håndtere sikkerhedsudfordringerne.

PowerProtect med utrolig reduktionskapacitet
Hos Dell Technologies anbefaler vi vores PowerProtect enheder til at løse disse udfordringer. Det er en Intel-drevet all-in-one databeskyttelsessoftware og storage i én enkelt enhed, der leverer sikkerhedskopiering, replikering, gendannelse, søgning, analyser og kommer med VMware-integration.

Dell Technologies PowerProtect har en datareduktionen på hele 65:1, hvilket er med til at gøre løsningen yderst konkurrencedygtig. Data Protection-løsningen er at implementere som en Service (DP-as-a-Service) via Dell Technologies APEX og har tæt integration med VMware Cloud, hvor alt er sat op.

Den største forskel mellem nutidens løsninger, og dem man så for ti år siden, er, at systemerne nu er proaktive og kan ændre sig i realtid. Det kan vi bl.a. takke vores lange samarbejde med Intel for. Computere bliver hurtigere og hurtigere, så vi ikke skal bruge tid på analyse, men kan i stedet få informationen i realtid. Processeringskapaciteten, som Intel leverer, giver nemlig mulighed for at bygge avancerede løsninger på systemerne.

Selv når virksomheder har kontrol over backup og gendannelse, skal man have en sikkerhedsventil i form af en cyber recovery-løsning. Sådan en løsning er vigtig, hvis virksomheder f.eks. bliver ramt af et ransomwareangreb, hvor virksomhedens data bliver krypteret. I situationer som disse har de kriminelle ofte været i systemet længe og har måske ødelagt virksomhedens sikkerhedskopier.

Om forfatteren: Jette Hansen

Jette Hansen er Country Presales Manager hos Dell Technologies i Danmark og Norge. Sammen med sit team hjælper Jette danske og norske virksomheder med deres digitalisering og it-transformation.